Rytterfitness Workshop

v/ fysioterapeut og hestefysioterapeut Louise Tjell Lambertsen.  

De udfordringer du har i din krop og fysik, vil påvirke hesten under ridningen. Det er vigtigt at du som rytter er bevidst om hvordan du påvirker din hest, og hvad du kan gøre for optimere jeres fysiske forudsætninger som ekvipage.

Til en Rytterfitness Workshop vil du opnå en større forståelse for, hvordan din krop og fysik påvirker din hest. Din egen fysik bliver testet og udfordret, således at du bliver klogere på netop dine egne styrker og svagheder.

Du bliver undervist i de elementer der er essentielle for os ryttere.

Heraf kan nævnes:
Corestabilitet
Balance
Bevægelighed
Kropsbevidsthed

En Rytterfitness Workshop består af et kortere teoretisk oplæg på ca. 20-30 minutter, og efterfølgende ca. 1 times fysisk aktivitet.

Rytterfitness Workshoppen retter sig mod alle ryttere, uanset disciplin og niveau.

Vi skal være 10 deltagere for at workshoppen gennemføres og maximalt 15 deltagere. Rytterfitness Workshoppen foregår i rytterstuen i HARK og man medbringer så vidt muligt selv fitnessbold i sin størrelse og fitnessmåtte. Hvis man ikke selv har, er der mulighed for at låne af klubben eller instruktøren.
Pris: 349 kr.

Workshoppen kan evt. kombineres med efterfølgende individuel rideanalyse. Rytteranalysen hjælper dig med de udfordringer du har i din krop og fysik, og som vil påvirke hesten under ridningen. Det er vigtigt at du som rytter er bevidst om hvordan du påvirker din hest, og hvad du kan gøre for optimere jeres fysiske forudsætninger som ekvipage.

Gennem en Rideanalyse vil din fysik blive undersøgt ud fra en fysioterapeutisk tilgang, mens du rider. Du vil blive klogere på dine styrker og svagheder, og på hvordan du kan træne mere specifikt fremadrettet, for at blive en dygtigere rytter.

Der er fokus på:
- Detaljerne i din opstilling
- Symmetri og vægtfordeling
- Styrke, balance og bevægelighed
- Korrekthed i forhold til brug af dit sæde og rygsøjle
- Effektivitet under ridning
Som ny rytter hos mig, vil du først få foretaget en Rytteranalyse fra jorden, hvor din balance, fornemmelse for ligevægt og bevægelighed vil blive testet. Dette foregår bl.a. på en Balimo stol og på to vægte.

Rideanalysen er en øjenåbner for de fleste ryttere, og du vil opnå en større forståelse for din fysik, din hests reaktioner og få redskaber til at skabe en ny tilgang til en mere effektiv ridning.
Pris: 850 kr.

© Harridslev Rideklub

Kontakt os:
mail@hark.dk

 

Adressen:

Halagervej 19A
8930 Randers NØ

Socialemedier:

  • facebook-square
  • youtube-square
  • flickr-square

Harridslev Rideklub

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now
13254297_1132070513516489_1024573614309415697_n